Calculus Exercises: Partial Derivatives, Critical Points, and Optimization, Exercises of Calculus

calculus beta work assignment (solved)

Typology: Exercises

2020/2021

Uploaded on 05/19/2022

sadeq-abbasi
sadeq-abbasi 🇩🇰

4 documents

1 / 11

Toggle sidebar

This page cannot be seen from the preview

Don't miss anything!

bg1
Calculus Ugesedel 5
Thorarinn Thorarinsson
29. september 2021
U13
Betragt funktionen fgivet ved f(x, y) = 6 −3x−3y+x2+xy +y2.
a
Beregn de partielle afledede af funktionen f, og angiv fy.
fx=−3+2x+yog fy=−3+2y+x
b
Beregn det kritiske punkt, hvor y= 1.
Vi skal bestemme xs˚aledes at følgende ligning er sand:
∇f(x, 1) = (−2+2x, −1 + x) = (0,0)
Hvilket er opfyldt n˚ar x= 1. Dermed har vi at (x, y) = (1,1) er et kritisk
punkt.
c
Beregn den vĂŚrdi som fantager i punktet (1,1).
f(1,1) = 6 −3∗1−3∗1+12+ 1 ∗1+12= 3
1
pf3
pf4
pf5
pf8
pf9
pfa

Partial preview of the text

Download Calculus Exercises: Partial Derivatives, Critical Points, and Optimization and more Exercises Calculus in PDF only on Docsity!

Calculus Ugesedel 5

Thorarinn Thorarinsson

29. september 2021

U

Betragt funktionen f givet ved f (x, y) = 6 − 3 x − 3 y + x^2 + xy + y^2.

a

Beregn de partielle afledede af funktionen f , og angiv fy.

fx = −3 + 2x + y og fy = −3 + 2y + x

b

Beregn det kritiske punkt, hvor y = 1.

Vi skal bestemme x s˚aledes at følgende ligning er sand:

∇f (x, 1) = (−2 + 2x, −1 + x) = (0, 0)

Hvilket er opfyldt n˚ar x = 1. Dermed har vi at (x, y) = (1, 1) er et kritisk punkt.

c

Beregn den vĂŚrdi som f antager i punktet (1, 1).

f (1, 1) = 6 − 3 ∗ 1 − 3 ∗ 1 + 1^2 + 1 ∗ 1 + 1^2 = 3

d

Beregn de dobbelt partielle afledede.

∂^2 f ∂x^2

∂x

fx =

∂x

− 3 + 2x + y = 2

∂^2 f ∂y^2

∂y

fy =

∂y

− 3 + 2y + x = 2

∂^2 f ∂x∂y

∂x

fy =

∂x

− 3 + 2y + x = 1

e

Udregn teststørrelsen D i andenordenskriteriet.

D =

∂^2 f ∂x^2

∂^2 f ∂y^2

∂^2 f ∂x∂y

f

Bestem arten af det kritiske punkt.

Da D > 0 og ∂

(^2) f ∂x^2 = 2^ >^ 0, s˚a har vi pr Sætning 3.59 at det kritiske punkt er et lokalt minimumspunkt for f.

U

Find de lokale maxima, minima og saddelpunkt for funktionen

f (x, y) = x^4 + y^4 − 4 xy + 1

Vi starter med at bestemme gradienten af f :

∇f (x, y) = (fx, fy) = (4x^3 − 4 y, 4 y^3 − 4 x) = 4(x^3 − y, y^3 − x)

De eneste punkter som kan f˚a gradienten til at forsvinde, og er dermed kritiske punkter, er:

P 0 = (0, 0), P 1 = (1, 1) og P 2 = (− 1 , −1)

= (2x(10y − 5 − 2 x^2 ), 2(5x^2 − 4 y − 4 y^3 ))

Vi skal finde de punkter som f˚ar gradienten til at forsvinde, alts˚a vi skal finde alle kritiske punkter. Pr nul-reglen er fx lig 0, hvis:

x = 0 eller (10y − 5 − 2 x^2 ) = 0

Hvis x = 0, s˚a ser vi at:

fy(0, y) = 2(− 4 y − 4 y^3 )

Hvilket kan kun give 0, hvis y = 0. Hvis vi er i tilfĂŚldet, hvor:

10 y − 5 − 2 x^2 = 0

S˚a kan vi isolere for x^2 , som vi kan s˚a indsætte i fy:

x^2 = 5y −

Indsættes dette ind i fy f˚ar vi:

2(4y^3 − 21 y + 12.5) = 0

Løser man ovenst˚aende ligning f˚ar vi y værdierne:

y = 0. 6468 eller y = 1. 8984

(Der er faktisk ogs˚a en negativ y værdi, men det kommer til at give en imaginær x koordinat, s˚a den ignorer vi). Indsætter vi y ind i ligningen:

x^2 = 5y −

kan vi finde x-koordinaterne i vores kritiske punkter. (Husk at der vil vĂŚre to kritiske punkter til hver y vĂŚrdi):

(Âą 0. 8567 , 0 .6468) og (Âą 2. 6442 , 1 .8984)

Jeg viser hvordan man udregner teststørrelsen D i andenordenskriteriet for punktet (0, 0). Resten m˚a I klare selv, dog skriver jeg det endelige resultat til sidst.

D = (20y− 10 − 12 x^2 )(− 8 − 8 ∗ 3 y^2 )−(20x)^2 |(x,y)=(0,0) = (−10)(−8)−(0)^2 = 80

Idet vi f˚ar en positiv værdi, s˚a evaluerer vi følgende:

∂^2 f ∂x^2

S˚a pr. Sætning 3.59 er (0, 0) et lokalt maximumspunkt for f , idet D > 0 og ∂^2 f ∂x^2 (0,^ 0)^ <^ 0. Tilsvarende ser vi at:

er saddelpunkter.

er lokale maximums punkter.

Find den største og mindste vÌrdi som funktionen:

f (x, y) = x^2 − 2 xy + 2y

antager p˚a mængden:

D = {(x, y) ∈ R^2 : 0 ≤ x ≤ 3 , 0 ≤ y ≤ 2 }

Pr. Sætning 3.66 antager f sin maximum og minimum idet f er kontinu- ert og er defineret over en lukket og begrænset mængde. Den kan antage disse ekstremer p˚a punkter af type i), ii) og iii) (se Sætning 3.66):

Type ii)

Vi starter med at bestemme gradienten af f for at se om der er nogen kritiske punkter. ∇f (x, y) = (2x − 2 y, − 2 x + 2)

Her ser vi at der er kun et kritisk punkt (x, y) = (1, 1), hvor f (1, 1) = 1.

D 3

N˚ar (x, y) ∈ D 3 gælder der:

f (x, y) = f (0, y) = 2y

Hvilket antager sin største og mindste vÌrdi i ende punkterne:

f (0, 0) = 0 og f (0, 2) = 4

D 4

N˚ar (x, y) ∈ D 4 gælder der:

f (x, y) = f (3, y) = − 4 y + 9

Hvilket antager sin største og mindste vÌrdi i ende punkterne:

f (3, 0) = 9 og f (3, 2) = 1 Vi kan nu endelig konkludere at f (x, y) antager sin største vÌrdi 9 og mindste vÌrdi 0.

Find den største og mindste vÌrdi som funktionen

f (x, y) = 1 + 4x − 5 y

antager p˚a mængden:

D = {(x, y) ∈ R^2 : 0 ≤ x, 0 ≤ y, 3 x + 2y ≤ 6 }

Pr. Sætning 3.66 antager f sin maximum og minimum idet f er kontinu- ert og er defineret over en lukket og begrænset mængde. Den kan antage disse ekstremer p˚a punkter af type i), ii) og iii) (se Sætning 3.66):

Type ii)

Vi starter med at bestemme gradienten af f for at se om der er nogen kritiske punkter. ∇f (x, y) = (4, −5)

Denne gradient vil aldrig forsvinde, s˚a der er ingen kritiske punkter, alts˚a ingen punkter af type ii).

Type iii)

Der er klart ingen punkter af type iii).

Type i)

Randen af D best˚ar af mængderne:

D 1 = {(x, y) ∈ R^2 : x = 0, 0 ≤ y ≤ 3 }

D 2 = {(x, y) ∈ R^2 : 0 ≤ x ≤ 2 , y = 0} D 3 = {(x, y) ∈ R^2 : 0 ≤ x, 0 ≤ y, 3 x + 2y = 6}

Vi skal nu tage dem en af gangen:

D 1

N˚ar (x, y) ∈ D 1 gælder der:

f (x, y) = f (0, y) = 1 − 5 y

Hvilket antager sin største og mindste vÌrdi i ende punkterne:

f (0, 0) = 1 og f (0, 3) = − 14

D 2

N˚ar (x, y) ∈ D 2 gælder der:

f (x, y) = f (x, 0) = 1 + 4x

Hvilket antager sin største og mindste vÌrdi i ende punkterne:

f (0, 0) = 1 og f (2, 0) = 9

D 3

N˚ar (x, y) ∈ D 3 har vi x = 2 − 23 y, s˚a der gælder:

f (x, y) = 1 + 4

y

− 5 y = − 9 y + 9

Hvilket antager sin største og mindste vÌrdi i ende punkterne:

f

= f (2, 0) = 9 og f

= f (0, 3) = − 14

Vi kan nu konkludere at f (x, y) antager sin største vÌrdi 9 og mindste vÌrdi -14.

D 1

N˚ar (x, y) ∈ D 1 gælder der:

f (x, y) = f (1, y) = −y + 2

Hvilket antager sin største og mindste vÌrdi i ende punkterne:

f (1, 0) = 2 og f (1, 4) = − 2

D 2

N˚ar (x, y) ∈ D 2 gælder der:

f (x, y) = f (x, 0) = 3 − x

Hvilket antager sin største og mindste vÌrdi i ende punkterne:

f (1, 0) = 2 og f (5, 0) = − 2

D 3

N˚ar (x, y) ∈ D 3 har vi x = 5 − y, s˚a der gælder:

f (5 − y, y) = −y^2 + 4y − 2

Vi kan nu bruge Sætning 3.66 da f (5 − y, y) er kontinuert og defineret p˚a en lukket og begrænset mængde. Vi bestemmer: d dy

f (5 − y, y) = − 2 y + 4

Som har et kritisk punkt for y = 2, hvilket giver en kritisk vĂŚrdi:

f (3, 2) = 2

Der er klart ingen punkter af type iii) og vi har allerede bestemt endepunk- terne. Vi kan nu konkludere at f (x, y) antager sin største vÌrdi 2 og mindste vÌrdi -2.

a

Gør rede for at funktionen

f (x, y) = |x| + y^2

antager en største og en mindste værdi p˚a mængden:

D = {(x, y) ∈ R^2 : − 1 ≤ x ≤ 1 , − 1 ≤ y ≤ 1 }

f er kontinuert og er defineret p˚a en lukket og begrænset mængde, s˚a pr. Sætning 3.66 antager f sin minste og største værdi.

b

Gør rede for, at den mindste værdi f antager p˚a D, kun antages i punkter af type iii) fra Sætning 3.66 (alts˚a i punkter hvor gradienten forsvinder).

B˚ade |x| og y^2 kan kun antage ikke-negative tal, hvor den mindste værdi de kan antage er 0, hvilket kun sker i punktet (x, y) = (0, 0). Bemærk at den afledte af f mht. x eksisterer ikke for x = 0. Dermed kan f kun antage sit minimum 0 p˚a et punkt af type iii).