Latin Grammar Rules | Study notes Latin

Noter Latin

Infinitivformer

Repræsenterer verbet i sin basale form med uændrede form uden nogen specifik tid, person eller tal. På dansk ender infinitivformen

typisk på "-e" eller "-re," som i "at læse" eller "at skrive.”

Her er nogle regler for, hvordan infinitivformen dannes i latin, afhængigt af konjugationen (verbets mønster):

1. Første konjugation (konjugation 1):

Infinitivendelsen for første konjugation er "-are."

For eksempel: "amare" (at elske), "laudare" (at rose).

2. Anden konjugation (konjugation 2):

Infinitivendelsen for anden konjugation er "-ere."

For eksempel: "monere" (at påminde), "ducere" (at føre).

3. Tredje konjugation (konjugation 3):

Infinitivendelsen for tredje konjugation er "-ere."

For eksempel: "legere" (at læse), "ducere" (at lede).

4. Fjerde konjugation (konjugation 4):

Infinitivendelsen for fjerde konjugation er "-ire."

For eksempel: "capere" (at tage), "venire" (at komme).

Det er en måde at referere til handlingen i sin mest generelle form.

At bestemme hvilken konjugation, et latin verbum (verb)

1. Undersøg endelsen: Start med at se på verbets infinitivform (grundform) og undersøg, hvilken endelse den har. Hvilken vokal eller

kombination af vokaler er der i slutningen af verbummet?

Hvis infinitiven ender på "-are," er det sandsynligvis 1. konjugation.

Hvis infinitiven ender på "-ere," er det sandsynligvis 2. konjugation.

Hvis infinitiven ender på "-ire," er det sandsynligvis 4. konjugation.

Hvis infinitiven ender på "-ere" (bemærk forskelle i stavningen), er det sandsynligvis 3. konjugation.

2. Undersøg stammen: For at bekræfte konjugationen skal du nu kigge på verbets stammeformer, især præsens stamme og præteritum

stamme. Du kan finde disse stammeformer i en latin ordbog eller verbaltabel.

3. Identificer mønstret: Sammenlign stammen med mønstrene for de fire konjugationer:

1. konjugation: Stamme + "-a-" i præsens stammen, fx "am-" i "amare."

2. konjugation: Stamme + "-e-" i præsens stammen, fx "mon-" i "monere."

3. konjugation: Der er flere underkategorier inden for 3. konjugation, så mønstret kan variere. For eksempel: Stamme + "-i-" i

præsens stammen, fx "cap-" i "capere."

4. konjugation: Stamme + "-i-" i præsens stammen, fx "aud-" i "audire."

4. Bekræft konjugationen: Sammenlign det fundne mønster med de stammeformer, du har til rådighed. Hvis mønsteret passer til

stammeformerne, har du identificeret den korrekte konjugation.

Adjektivernes Komparation

Adjektivernes kan gradbøjes i positiv, Komparativ og superlativ

komparativ dannes på latin med endelsen -or og -ior

superlativ dannes endelsen -imus og -issimus

Latin Grammar Rules, Study notes of Latin

Related documents

Partial preview of the text

Download Latin Grammar Rules and more Study notes Latin in PDF only on Docsity!

Noter Latin

Infinitivformer

Repræsenterer verbet i sin basale form med uændrede form uden nogen specifik tid, person eller tal. På dansk ender infinitivformen

typisk på "-e" eller "-re," som i "at læse" eller "at skrive.”

Her er nogle regler for, hvordan infinitivformen dannes i latin, afhængigt af konjugationen (verbets mønster):

1. Første konjugation (konjugation 1) :

Infinitivendelsen for første konjugation er "-are."

For eksempel: "amare" (at elske), "laudare" (at rose).

2. Anden konjugation (konjugation 2) :

Infinitivendelsen for anden konjugation er "-ere."

For eksempel: "monere" (at påminde), "ducere" (at føre).

3. Tredje konjugation (konjugation 3) :

Infinitivendelsen for tredje konjugation er "-ere."

For eksempel: "legere" (at læse), "ducere" (at lede).

4. Fjerde konjugation (konjugation 4) :

Infinitivendelsen for fjerde konjugation er "-ire."

For eksempel: "capere" (at tage), "venire" (at komme).

Det er en måde at referere til handlingen i sin mest generelle form.

At bestemme hvilken konjugation, et latin verbum (verb)

1. Undersøg endelsen: Start med at se på verbets infinitivform (grundform) og undersøg, hvilken endelse den har. Hvilken vokal eller

kombination af vokaler er der i slutningen af verbummet?

Hvis infinitiven ender på "-are," er det sandsynligvis 1. konjugation.

Hvis infinitiven ender på "-ere," er det sandsynligvis 2. konjugation.

Hvis infinitiven ender på "-ire," er det sandsynligvis 4. konjugation.

Hvis infinitiven ender på "-ere" (bemærk forskelle i stavningen), er det sandsynligvis 3. konjugation.

2. Undersøg stammen: For at bekræfte konjugationen skal du nu kigge på verbets stammeformer, især præsens stamme og præteritum

stamme. Du kan finde disse stammeformer i en latin ordbog eller verbaltabel.

3. Identificer mønstret: Sammenlign stammen med mønstrene for de fire konjugationer:

1. konjugation: Stamme + "-a-" i præsens stammen, fx "am-" i "amare."

2. konjugation: Stamme + "-e-" i præsens stammen, fx "mon-" i "monere."

3. konjugation: Der er flere underkategorier inden for 3. konjugation, så mønstret kan variere. For eksempel: Stamme + "-i-" i

præsens stammen, fx "cap-" i "capere."

4. konjugation: Stamme + "-i-" i præsens stammen, fx "aud-" i "audire."

4. Bekræft konjugationen: Sammenlign det fundne mønster med de stammeformer, du har til rådighed. Hvis mønsteret passer til

stammeformerne, har du identificeret den korrekte konjugation.

Adjektivernes Komparation

Adjektivernes kan gradbøjes i positiv, Komparativ og superlativ

komparativ dannes på latin med endelsen -or og -ior

superlativ dannes endelsen -imus og -issimus

Adverbiernes Komparation

Komparativ dannes med endelsen -ius og superlativ dannes med endelsen -issime

Præpositioner

På latin bestemmer præpositionerne styrelsens kasus. Nogle præpositioner styrer akkusativ, andre styrer ablativ og nogle få styrer både

akkusativ og ablativ. Præpositionen in kan fx både styre akkusativ og ablativ

Ordenstallene bøjes på latin i de tre køn som adjektiver efter 1. og 2. bøjning, som i følgende eksempel:

MASKULINUM FEMININUM NEUTRUM

Kasusendelser

Subjekt (nominativ)

Direkte objekt (akkusativ)

Indirekte objekt (dativ)

Adverbialled (akkusativ eller ablativ).

Ablativ har samme kasus endelse som dativ

Verbalmorfemer

personendelserne -o, -s, -t, -mus, -tis, -nt

Personendelserne:

Præteritum = (datid)

Imperfektum = en særlig form for datid

Koplativt, Transitivt og Intransitiv

Hvad er Koplativt: Kopulative konstruktioner bruges typisk til at forbinde subjekter med en tilstand, et begreb eller en beskaffenhed.

Kopulative konstruktioner kan også omfatte andre verber ud over "at være," såsom "at blive," "at synes" osv. De bruges til at beskrive en

tilstand, en tilblivelse eller en bedømmelse af subjektet, snarere end at beskrive en handling udført af subjektet.

Eksampel : Hun er glad. I denne sætning forbinder det kopulative verbum "er" (en form af verbet "at være") subjektet "hun" med

beskaffenheden "glad."

Transitivt:

Intransitiv: Intransitive Verber: Et intransitivt verbum er en handling, der ikke kræver et objekt for at danne en meningsfuld sætning.

Eksempel: "Jeg sover." Her er der ikke behov for et objekt; handlingen "sover" er komplet alene.

Omskriv verbet til samme person men det modsatte tal

Hvis du vil omskrive et latinsk verbum til samme person, men i det modsatte tal, skal du følge disse principper:

1. Bestem personen: Først skal du bestemme personen, som verbummet er bøjet i. Personen kan være første person (taleren), anden

person (den person, du taler til), eller tredje person (en anden person eller noget andet).

2. Find det latinske verbum i entalsform: Hvis det latinske verbum er i flertalsform og du vil omskrive det til entalsform, skal du

finde verbummets første person entalsform.

3. Bøj verbummet i det modsatte tal, men i samme person: Når du har fundet første person entalsformen, kan du omskrive det til

flertalsform ved at ændre endelsen i overensstemmelse med verbummets bøjning, så det stadig er i første person, men i flertalsform.

Romertal

Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra: IV = 5 - 1 = 4