Calculus Exercises: Directional Derivatives and Gradient, Exercises of Calculus

calculus beta work assignment(solved)

Typology: Exercises

2020/2021

Uploaded on 05/19/2022

sadeq-abbasi
sadeq-abbasi 🇩🇰

4 documents

1 / 12

Toggle sidebar

This page cannot be seen from the preview

Don't miss anything!

bg1
Calculus Ugesedel 4
Thorarinn Thorarinsson
20. september 2021
3.9
Udregn den retningsafledte af funktionen f(x, y) = x2+yi punktet (1,1) og
retningen ¯u=3
5,4
5.
Sidenote: Der kommer smartere m˚ader at gøre dette p˚a, men opgaven kom-
mer inden vi har set det. Jeg anbafeler at man bruger de efterkommende
metoder til fremtidig opgave regning.
Længden af ¯uer allerede 1, a vi kan udføre samme fremgangsm˚ade som
i Eksempel 3.8 uden normeringen af ¯u: Ifølge definitionen er D¯uf(x, y) græn-
seværdien:
lim
t0
f((x, y) + t¯u)f(x, y)
t
Vi finder at:
f((x, y) + t¯u) = fx+t3
5, y +t4
5=x+3t
52
+y+4t
5
=x2+9t2
25 +6xt
5+y+4t
5=f(x, y) + 9t2
25 +6xt
5+4t
5
S˚a bliver differenskvotienten:
f((x, y) + t¯u)f(x, y)
t=f(x, y) + 9t2
25 +6xt
5+4t
5f(x, y)
t=9t
25 +6x
5+4
5
Og dermed f˚ar vi:
D¯uf(x, y) = lim
t0
9t
25 +6x
5+4
5=6x+ 4
5
hvilket i punktet (1,1) giver:
D¯uf(1,1) = 6+4
5=10
5= 2
1
pf3
pf4
pf5
pf8
pf9
pfa

Partial preview of the text

Download Calculus Exercises: Directional Derivatives and Gradient and more Exercises Calculus in PDF only on Docsity!

Calculus Ugesedel 4

Thorarinn Thorarinsson

20. september 2021

Udregn den retningsafledte af funktionen f (x, y) = x^2 + y i punktet (1, 1) og

retningen ¯u =

3 5 ,^

4 5

Sidenote: Der kommer smartere m˚ader at gøre dette p˚a, men opgaven kom-

mer inden vi har set det. Jeg anbafeler at man bruger de efterkommende

metoder til fremtidig opgave regning.

Længden af ¯u er allerede 1, s˚a vi kan udføre samme fremgangsm˚ade som

i Eksempel 3.8 uden normeringen af ¯u: Ifølge definitionen er Du¯f (x, y) græn-

seværdien:

lim t→ 0

f ((x, y) + tu¯) − f (x, y)

t

Vi finder at:

f ((x, y) + t¯u) = f

x + t

, y + t

x +

3 t

5

  • y +

4 t

5

= x 2

9 t 2

6 xt

5

  • y +

4 t

5

= f (x, y) +

9 t 2

6 xt

5

4 t

5

S˚a bliver differenskvotienten:

f ((x, y) + t¯u) − f (x, y)

t

f (x, y) + 9 t^2 25 +^

6 xt 5 +^

4 t 5 −^ f^ (x, y) t

9 t

25

6 x

5

Og dermed f˚ar vi:

D¯uf (x, y) = lim t→ 0

9 t

25

6 x

5

6 x + 4

5

hvilket i punktet (1, 1) giver:

D¯uf (1, 1) =

a

Beregn Du¯f (x, y) n˚ar f (x, y) = x + y og ¯u =

√^1 2

√^1 2

Vi beregner først gradienten:

∇f (x, y) = (fx, fy) = (1, 1)

Derefter bruger vi Sætning 3.10 til bestemmelse af Du¯f (x, y):

Du¯f (x, y) = 〈∇f (x, y), u¯〉 = 1 ∗

b

Beregn Du¯f (x, y) n˚ar f (x, y) = x + y og ¯u =

√^1 2

, − √^1

2

Via vores beregninger i delopgave a) kan vi bruge Sætning 3.10 med det

samme:

Du¯f (x, y) = 〈∇f (x, y), u¯〉 = 1 ∗

c

Beregn Du¯f (x, y) n˚ar f (x, y) = x + y og ¯u er enhedsvektoren, der peger i

samme retning som (3, 4).

Vi normerer først (3, 4) for at bestemme ¯u:

u¯ =

32 + 4^2

Nu kan vi bruge Sætning 3.10 idet ∇f (x, y) er stadig den samme som i

delopgave a):

Du¯f (x, y) = 〈∇f (x, y), ¯u〉 = 1 ∗

d

Beregn med 3 decimalers nøjagtighed D¯uf (1, 2) n˚ar:

f (x, y) = 2 cos(xy) og ¯u =

a

f (x, y) = xy

Vi bestemmer først gradienten af f i punktet (1, 0):

∇f (1, 0) = (fx, fy)|(x,y)=(1,0) = (y, x)|(x,y)=(1,0) = (0, 1)

Enhedsvektorern der løser opgaven er dermed givet ved:

u¯ =

02 + 1^2

Hvilket giver en retningsafledte:

Du¯f (1, 0) =

02 + 1^2 = 1

b

f (x, y) = x cos(y)

Vi bestemmer først gradienten af f i punktet (1, 0):

∇f (1, 0) = (fx, fy)|(x,y)=(1,0) = (cos(y), −x sin(y))|(x,y)=(1,0) = (1, 0)

Enhedsvektorern der løser opgaven er dermed givet ved:

u¯ =

12 + 0^2

Hvilket giver en retningsafledte:

Du¯f (1, 0) =

12 + 0^2 = 1

c

f (x, y) = 2x + y

Vi bestemmer først gradienten af f i punktet (1, 0):

∇f (1, 0) = (fx, fy)|(x,y)=(1,0) = (2, 1)|(x,y)=(1,0) = (2, 1)

Enhedsvektorern der løser opgaven er dermed givet ved:

u¯ =

22 + 1^2

Hvilket giver en retningsafledte:

Du¯f (1, 0) =

22 + 1^2 =

Find de to enhedsvektorer ¯u hvor den retningsafledte D¯uf (1, 0) af funktionen

f (x, y) = x^2 + sin(xy) er lig med 1.

Vi bestemmer først gradienten af f i punktet (1, 0):

∇f (1, 0) = (fx, fy)|(x,y)=(1,0) = (2x + y cos(xy), x cos(xy))|(x,y)=(1,0) = (2, 1)

Vi lader ¯u = (a, b) hvor a 2

  • b 2 = 1. S˚a har vi ifølge Sætning 3.10:

Du¯f (1, 0) = 〈∇f (1, 0), u¯〉 = 2a + b

Vi vil gerne have at 2a + b = 1, og har dermed to ligninger med to ubekente

(husk at a^2 + b^2 = 1):

b = 1 − 2 a ⇒ a 2

  • b 2 = a 2
  • (1 − 2 a) 2 = a 2
  • 1 2
  • 4a 2 − 4 a = 5a 2 − 4 a + 1

Sætter vi:

5 a 2 − 4 a + 1 = 1

S˚a f˚ar vi ligningen:

5 a 2 − 4 a = 0 ⇒ a(5a − 4) = 0

Hvilket er opfyldt ved a = 0 eller a = 45. Nu kan vi indsætte disse værdier

ind i den oprindelige ligning, hvilket giver:

2 ∗ 0 + b = 1 ⇒ b = 1

  • b = 1 ⇒ b = 1 −

Dvs. ¯u kan være et af følgende enhedsvektorer:

u¯ = (0, 1) eller u¯ =

Angiv for hver af de følgende funktioner den enhedsvektor ¯u, der giver den

største retningsafledte Du¯f (1, 0 , 1), og find dens værdi.

Bemærk at til disse opgaver bruger vi Sætning 3.21, nemlig at enheds-

vektoren:

∇¯ =

∇f (x, y, z)

‖∇f (x, y, z)‖

Er den enhedsvektor der giver den største retningsafledede, og giver værdien

D (^) ∇¯f (x, y, z) = ‖∇f (x, y, z)‖.

a

f (x, y, z) = xyz

Vi bestemmer først gradienten af f i punktet (1, 0 , 1):

∇f (1, 0 , 1) = (fx, fy, fz )|(x,y,z)=(1, 0 ,1) = (yz, xz, xy)|(x,y,z)=(1, 0 ,1) = (0, 1 , 0)

Hvilket har længde 1, s˚a vi har bestemt ¯u:

u¯ = (0, 1 , 0)

Hvilket giver en retningsafledte:

Du¯f (1, 0 , 1) = ‖(0, 1 , 0)‖ = 1

b

f (x, y, z) = xz cos(y)

Vi bestemmer først gradienten af f i punktet (1, 0 , 1):

∇f (1, 0 , 1) = (fx, fy, fz )|(x,y,z)=(1, 0 ,1) = (z cos(y), −xy sin(y), x cos(y))|(x,y,z)=(1, 0 ,1) = (1, 0 , 1)

Enhedsvektorern der løser opgaven er dermed givet ved:

u¯ =

12 + 0^2 + 1^2

Hvilket giver en retningsafledte:

Du¯f (1, 0) = ‖(1, 0 , 1)‖ =

12 + 0^2 + 1^2 =

c

f (x, y, z) = 2x + y

Vi bestemmer først gradienten af f i punktet (1, 0 , 1):

∇f (1, 0 , 1) = (fx, fy, fz )|(x,y,z)=(1, 0 ,1) = (2, 1 , 0)|(x,y,z)=(1, 0 ,1) = (2, 1 , 0)

Enhedsvektorern der løser opgaven er dermed givet ved:

u¯ =

22 + 1^2 + 0^2

Hvilket giver en retningsafledte:

Du¯f (1, 0) = ‖(2, 1 , 0)‖ =

22 + 1^2 + 0^2 =

Find de kritiske punkter for følgende funktioner af to variable f (x, y).

a

f (x, y) = x 3

  • (y − 1) 2

Bemærk

fx = 3x 2 og fy = 2y − 2

S˚a:

∇f (x, y) = (3x 2 , 2 y − 2)

Vi har da et kritisk punkt (x, y) hvis

(0, 0) = ∇f (x, y)

Hvilket er ækvivalent med (x, y) = (0, 1).

U

I denne opgave betragtes funktionen: f (x, y) = 4xy^2 + 5x^2 y + y^3.

a

Beregn den partielle afledede fx af funktionen f :

fx = 4y 2

  • 10xy

b

Beregn gradienten af funktionen f.

∇f (x, y) = (fx, fy) = (fx, 8 xy + 5x^2 + 3y^2 )

c

Angiv enhedsvektoren ¯u i retningen givet ved vektoren (7, −6).

Vi normerer vektoren (7, −6) til at bestemme ¯u:

¯u =

72 + (−6)^2

d

Udregn den retningsafledede af f i punktet (1, 2) i retningen af enhedsvek-

toren ¯u.

∇f (1, 2) = (36, 33)

Pr. Sætning 3.10 kan vi bestemme D¯uf (1, 2):

Du¯f (1, 2) = 〈∇f (1, 2), u¯〉 =

e

Angiv den enhedsvektor ¯v, der giver den største retningsafledte af f i punktet

(1, 2).

Vi har fra teksten lige foroven Sætning 3.16 at følgende enhedsvektor giver

den største retningsafledte af f i punktet (1, 2).

v¯ = ∇¯ =

∇f (1, 2)

‖∇f (1, 2)‖

362 + 33^2

f

Angiv værdien af den største retningsafledte af f i punktet (1, 2).

Ifølge Sætning 3.16 har vi at:

D¯vf (1, 2) = ‖∇f (1, 2)‖ = 3

U

A

Lad a være et reelt tal. Lad Du¯f (1, 1) være den retningsafledte af funktionen

f (x, y) = x^2 − 3 y^3 i punktet (1, 1) og i retningen ¯u fastlagt ved vektoren

(a, 20). For hvilken værdi af a er Du¯f (1, 1) = 0?

Vi bestemmer først gradienten af f i punktet (1, 1):

∇f (1, 1) = (fx, fy)|(x,y)=(1,1) = (2x, − 9 y 2 )|(x,y)=(1,1) = (2, −9)

Ifølge Sætning 3.10 har vi:

Du¯f (1, 1) = 〈∇f (1, 1),

¯u

‖¯u‖

a^2 + 20^2

(2a − 9 ∗ 20)

Hvis det ovenst˚aende skal give 0, s˚a er det ensbetydende med at følgende

ligning gælder:

(2a − 9 ∗ 20) = 0 ⇒ 2 a = 9 ∗ 20 ⇒ a = 9 ∗ 10 = 90